Landskabets Huse ved Limfjorden
Statens Kunstfond har givet støtte til, at jeg kan undersøge formidlingen af traditionelle landbrugsbygninger omkring Limfjorden, som bygninger, der er del af en bygningskultur og et landskab.
Jeg forestiller mig, at billederne får en relevans udover min egen træning og udfordring. Danmark er 60 % landbrugsjord med en tilhørende anonym bygningskultur og jeg tror på, at der i tiden er en lydhørhed for, at man skal betragte bygninger, som en del af en kultur med et tilhørende landskab og det er frugtbart at bygge videre og udvikle denne i øvrigt bæredygtige tankegang.
I projektet her vil jeg konkret fokusere på:
Dels bygningernes sammenhæng med landskabet. Dels vise en materialebearbejdning, hvor man genbruger og reparerer og tilpasser bygninger. Dels vise det særlige ved det almindelige.
Her et udvalg af billederne, der bliver taget undervejs i processen.
.